Kære alle der forhåbentligt læser denne blog med interesse :)
Så er det igen tid til en opdate fra os. Det er længe siden vi sidst har skrevet, og der er sket mange ting siden sidste besked. Vi vil prøve at fatte os i korthed.I juli mdr. tog vi på sprogskole i byen Tela på den honduranske nordkyst. Vi havde længe glædet os til at skulle terpe nogle verber og dygtiggøre os på det spanske sprog. Vi havde lejet en flot lejlighed og måske for flot og opsigtsvækkende. I hvert fald havde vi - dagen efter vi ankom - indbrud i vores lejlighed som ellers var aflåst med hængelås på porten samt to låste yderdøre. Alligevel kom tyvene ind og stjal alt vores elektroniske udstyr på nær computer og kamera. Oplader til disse ting blev dog stjålet sammen med vores videokamera, mp3-afspiller mm. Det gav en trykket stemning og en dårlig start på vores ophold. Alt vores video siden julen 2010 var i videotasken og derfor også stjålet. Minder som ikke har værdi for tyvene, men som for os er uerstatteligt. Det er ærgeligt og trist når man bliver udsat for sådan noget, og som sagt var det svært at acceptere at vores videobånd var væk. Men som vi sagde til os selv skulle vi være taknemlige for at der ikke skete os noget og at vi ikke var hjemme da det skete.
På restaurantbesøg i Tela (det caribiske hav i baggrunden)
Dea ELSKER vandet
Marie øver spansk i vores ferielejligheds stråtægtspavillion
Kort sagt var sprogskoleopholdet en god investering, og fik følte vi lærte meget på bare to uger. Tiden og disciplinen til at øve det tillærte er dog begrænset efter vi er kommet tilbage, men vi er sikre på at det har gavnet os at være afsted.
Ellers er skolen startet op igen, og det er dejligt at have alle fire elever tilbage efter at den ene familie var i Danmark i næsten 2 måneder. Det er stadig udfordrende at undervise på forskellige klassetrin på samme tid, men samtidig også en lærerrig proces for en fhv. "grøn" lærer!
Arbejdet hos totlerne går også godt. Der er pt. lidt færre babyer end tidligere og det giver lidt ekstra tid og overskud til de resterende. I september måned kommer den dame tilbage hvis arbejdsopgaver Marie har overtaget. Det bliver spændende at se hvilken rolle Marie fremadrettet vil få, men hun tager en dag ad gangen og bekymrer sig ikke om uvisheden. At noget er uvist kan jo også vise sig spændende.
To styks fjollebilleder
Vi fejrede Deas 2 års fødselsdag i går sammen med de yngste totlerbørn. Som traditionen er her i Honduras skulle der selvfølgelig også slås piñata til Deas fødselsdag. Vi havde bestilt en kage fra byen, og alle børn nød hinandens selskab og frem for alt kagen Også selvom at en børnefødselsdag med denne aldersgruppe må siges at være kaotisk!
Dea med Silas før piñata-hunden skal slåes i stykker
Dea i fuld vigør
Alle børnene guffede den søde kage i sig med velbehag
(hvilket resulterede i at alle børn måtte i bad bagefter)
Ellers glæder vi os til at vores venner (Charlotte og Dennis) fra Aalborg kommer på 4 ugers visit fra 12. september. Det er så spændende med besøg fra DK, og vi glæder os rigtig rigtig meget til at vise dem rundt og få nye gode oplevelser sammen med dem.
Ellers er det blevet tarantel-sæson. Tre ud af fire lejligheder i vores bygning har netop haft besøg af den store og behårede edderkop. Marie var bestemt ikke glad for at se den indendøre, og jeg (Lars) må da også sige at det var mærkeligt at klapse et så stort dyr ihjel med mine sandaler, når det størst dyr man har slået ihjel med mine sandaler har været fluer eller kakerlakker. Vi kan ikke rigtig blive kloge på om de er giftige eller ej, men vi ville da helst være dem foruden. Så længe bare slangerne holder sig udendøre skal vi nok klare den. For en sikkerhedsskyld har vi fået et nyt (og denne gang) dækkende fluenet over Deas seng. Vi har tidligere fundet et skorpion på væggen ved siden af hendes seng, så det var vist ved at være på tide. Desværre nåede vi ikke at få et billede af tarantellen. Men hvis man har set "Kærlighed ved første hik" ved man nok godt hvordan de ser ud!
Et par billeder af de skønne drenge i det hus hvor Lars hjælper til
Dea og far surfer lige på nettet
Snapshot af os alle tre
Ellers søger vi noget bolig i Holstebro-området når vi kommer hjem til 1. december og 3 måneder frem. Lad derfor gerne rygtet cirklulere. Vi håber og tror på at vi er ude i god nok tid. Er der folk der vil udleje en bil til os i denne (eller noget af denne) periode må I også gerne lade høre fra jer. Se under fanen kontakter her på hjemmesiden.
Tak til jer alle som skriver mail, ringer over skype eller blot tænker og beder for os. Vi mærker hvor meget det betyder særligt på de dage hvor Danmark føles langt væk, og hvor afsavnet af venner og familie er stort.
Men vi har det godt og er lige der hvor vi skal være.
Kæmpeknus til alle dem der vil have det
- Marie, Dea og Lars (og bebs i maven som nu måler næsten 14 cm)
