Oversvømmelser i Honduras

Kort info:
Flere spørger om oversvømmelser i Honduras berører os her på Emmanuel: NEJ, det gør de ikke.

Efter sigende skulle det være hele mellemamerika, som for tiden er plaget af meget regn, og i hovedstaden har det specielt været voldsomt. På Emmanuel har det også regnet meget på det sidste. Men egentlig nyder vi det bare.

Dea er nu begyndt at sige: "Mormor hjemad jul"! Hun forstår sikkert ikke, hvad det betyder, men i hvert fald har hun ret. Vi skal hjem til alle bedsteforældre til jul ;)

Stolte forældre

Se lige vores lækre datter. Hende er vi altså stolte af.

Nye billeder

Så er der lagt nye billeder ind på bloggen. Klik på fanen billeder for at se dem!

I disse dage er jeg igen blevet overrasket over den honduranske kultur, eller i hvert fald måden, hvorpå man gør tingene på.
Jeg skulle servere med til drengene som jeg altid gør, hvor jeg til mine store overraskelse skulle servere ris..... med POPCORN til. Ja, I læste rigtigt. Jeg ved ikke om disse er erstatning for grøntsagerne, men jeg kunne ikke lade være med at grine. Det er simpelthen bare så mærkelig en sammensætning, og jeg undrer mig stadig.

Hvad andet er, at børnene synes det er vildt fedt med popcorn, men de tænker jo heller over ernæringsrigtig kost osv. Honduras/Emmanuel er et forunderligt (men godt) sted!

Besøg fra DK og ferie på ny

I går var dagen, hvor vi måtte sige farvel til 4 ugers besøg fra vores rigtig gode venner, Dennis og Charlotte. Vi havde gået og set frem til besøget i virkelig lang tid, og pludselig er de 4 uger allerede gået. Det er slet ikke til at forstå. Som vi tidligere har skrevet, er det fantastisk med besøg fra hjemmefronten. Både at vise og dele sin hverdag og sine oplevelser med dem man kender rigtig godt, men lige så meget at se sine venners reaktioner på det nye land og den nye kultur som de møder. Det har været GULD værd!

I vores dagligdag er der ikke sket det store nye. Dennis og Charlotte fulgte os i vores respektive huse, så der også var masser af tid til at være sammen.

I totlerhuset er der for alvor kommet ekstra hænder. En håndfuld danske pigevolontører meldte deres ankomst i midten af september måned, hvoraf ca. halvdelen har fået deres arbejdsopgaver i totlerhuset. Det giver lidt flere muligheder for aktiviteter med de små børn, så det er dejligt. Det er også rart, at der er flere hænder, der kan hjælpe til med de mange løft. Nu behøver Marie ikke løfte alle 15 børn, når de skal skiftes, op på og ned fra spisestolen, op når de skal trøstes osv. Det er hårdt for både ryg og mavse i længden - specielt når man har gravid mave på.

Totlerne på skovtur

Charlotte og en honduransk pige ;)

Hygge i hytten

På skolefronten tager den ene uge den anden. Her er det de samme udfordringer, der gør sig gældende: Undervisning af fire elever på fire forskellige niveauer.

Det kunne godt ønskes, at undervisningen kunne gøres mere kreativ, men dette kan være svært netop pga. de forskellige udgangspunkter som eleverne kommer med til undervisningen. I november måned står den dog på pause fra den honduranske skole i flere måneder, så mon ikke et bedre tilrettelagt skema kan give et godt udbytte i denne sammenhæng. Det tror vi på.

Dennis var så flink at undervise i natur/teknik, mens han var her. Temaet for undervisningen var  "Honduranske dyr", som vi selvfølgelig også skulle ud at lede efter. Vi fik "hilst" på bl.a. skildpadder,  fårkyllinger, tudser og den SORTE ENKE! Ja, det var vist godt at Dennis var med, for jeg (Lars) ville ikke ane en dyt om, at den respektive edderkop, som vi så, var giftig og farlig. Meen, så fik vi lidt drama på turen, og børnene fik noget at tale om. 

Ligeledes var vi i september måned på skolens første ekskursion. Vi tog til et børnemuseum/oplevelsescenter i hovestaden, hvilket var en stor oplevelse for såvel børn som voksne. Det var overraskende at et land som honduras, har et så flot museum. Men meget glædeligt, naturligvis. Børnene fik bl.a. lært lidt om anatomi, da vi alle kravlede ind i en mund, for derefter at rutsje igennem spiserøret for at komme ned i mavesækken. Herfra skulle vi selv kravle videre gennem tarmen for at blive skidt ud. Meget sjov oplevelse og med nogle gode og helt andre rammer for rent faktisk at lære noget. Det var rigtig fedt!

Ellers er vi lige kommet hjem fra 6 dages ferie med Dennis og Charlotte. Vi tog til nordkysten og til byen Tela (samme sted hvor vi var på sprogskole tilbage i juli måned). Her boede vi på byen fineste hotel med kæmpe pool, et par vandrutsjebaner, tre forskellige restauranter mm. Det nød vi alle rigtig godt af, og efter en ordentlig omgang regn på ankomstdagen blev vejret kun bedre for hver dag der gik. Ja, ferie ved den caribiske kyst bliver man vist aldrig træt af.

På restaurant

Poolen som vi alle nød at komme i ;)

Det blev både til en tur i den botaniske have (hvor vi også var med Lars' forældre) og så en bådtur til 'Punta Sal', som er en del af en honduransk nationalpark. Her fik vi set det honduranske fastland fra havet af, hvor vi sejlede ca. 45 minutter hver vej. Ved ankomst til 'Punta Sal' gik vi direkte ind i junglen anført af vores garífuna tourguide med dreadlocks (eller hvordan man nu staver til det). Det var en storslået oplevelse, som ventede os. Plantearter er så mange og nærmest overdimensionerede i størrelse, at man ikke kan blive andet end imponeret. Vi så palmeplade, som var op mod tyve meter høje og kæmpe træer højere end de højeste spir og tårne på store katedraler.



Jungletur: Punta Sal

Stedet hvor junglen og det caribiske hav mødes

I junglen fik vi set sommerfuge, brøleaber, en bjørn som er i familie med pandabjørnen, edderkopper, øgler (Dennis ville nok være bedre til at præcisere disse) mm. Vi fik provokeret brøleaberne tilstrækkeligt meget, så at de begyndte at brøle. En sjov oplevelse.

Efter jungleturen sejlede vi videre om til en flot strand, hvor vi fik helstegt fisk med stegte platanos og ris og bønner. Et udsøgt måltid, men hvor finner, fiskehoved og hale blev efterladt ;) Bon provecho ;)

En sjov episode:

Dea er meget opmærksom på, at der er en baby inde i Maries mave. Maven bliver kysset godnat, og Dea leger sommertider også selv, at hun har en baby i maven. I bussen på vej hjem fra ferien stiller Dea sig op på sædet, og kigger bagud i bussen. Der sidder en (ærligt talt) fed mand et par rækker bag os, hvor Dea peger på ham og siger: BABYYYY!

Ja, sandheden skal jo komme fra børn, og det var altså lidt sjovt. Det er da meget lettere at generalisere og sige, at alle der er har topmave er gravide. Ellers er det da heller ikke til at finde ud af ;)

Så bliver selskabet da ikke bedre, hva ;)

Dea har i øvrigt nydt besøget i fulde drag ligesom vi selv har! Bare se billederne.

Det bliver vist smøren for nu. I denne tid nyder vi specielt at vide, at vi stadig har sommertemperaturer, mens vejret er for nedadgående i Danmark ;)

Kærlig hilsen

Os alle tre