lørdag den 12. november 2011

Se to helikoptere

I aftes hvor drengene var på vej tilbage til deres hus efter at have spillet fodbold i gymnastiksalen, fik de øje på to helikoptere på himlen. Jeg kiggede op, og kunne ikke hverken se eller høre dem.
De blev ved med at pege, hvorved jeg pludselig kom til at grine, fordi jeg nu forstod, hvad det var de kiggede på.

"Nej", sagde jeg. "Det der er altså ikke helikoptere. Det er to stjerner". Børnene fastholdt deres synspunkt, og jeg var forundret. Jeg spurgte dem om, hvad månen så var, om det så var et rumskib? Dertil svarede børnene, som om det var mig der var uvidende. "Nej Lars, det er da månen"!

Ja ja..... Jeg tænkte på om jeg skulle gå ned og vække drengene kl. 03.00 en stjerneklar nat, og vise dem hvor mange "helikoptere" de så kan se på himlen. Men dertil har jeg nok min nattesøvn for kær!

Det kan være, at de også tror, at det var en helikopter der lyste over Jesu stald og krybbe i Betlehem? Jeg har dog ingen helikoptere set på juletrpæernes toppe her. Ja, julepynten er hængt op.

Obs. Nye november-billeder i vores picasaalbum. Se link under fanen billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar