En dag i drengehuset hvor jeg hjælper til, var vi nogle stykker der kom til at snakke omkring kristendom, og det med frelsen. Et stort og svært emne, som naturligvis fylder meget i kristne kredse, fordi der uden frelse nok heller ikke ville være noget der hed kristendom. Men lad det nu ligge.
Snakken gik frem og tilbage, om hvorvidt alle mennesker bliver frelst, om det kun er de kristne mennesker (og hvordan definerer man det?) der bliver frelst, eller om det kun er de virkelig gode mennesker, som får del i den kristne gulerod ... altså frelsen!
Én af personerne som deltog i samtalen sagde således: "Det er let nok at have Jesus/Gud som sin frelser, men det er straks sværere at vedkende og tjene ham som sin Herre"!
Det blev klart for mig, at der var sandhed bag disse ord. Frelsens betydning kan ikke nedtones, men stiller Gud sig tilfreds med at være vores frelser?
Ja, det er let at have Jesus/Gud som sin frelser, for det kræver ikke noget af os, det er blot at tage imod. Frelsen er ikke menneskets gerning, men Guds alene.
Vi er som familie taget til Honduras af flere grunde. Fordi vi synes det kunne være en fantastisk oplevelse som familie og arbejdsmæssigt, men også fordi vi fik en klar overbevisning om, at Gud kunne bruge os netop her på Emmanuel i Honduras. Indtil videre har dagene sådan overordnet set været rigtig gode, og det takker vi for. At tjene Gud og at være nærværende over for de mennesker som vi er iblandt, er let nok, når vi har gå-på-mod, er i godt humør osv. Men hvad med de dage, hvor vi ville ønske os hjem til mere kendte rammer, eller de dage hvor arbejdet stinker, og vi kunne løbe skrigende bort? Vil vi da også se Gud som vores Herre, og tjene ham?
Jeg vil ikke ligge skjule på, at det er lettere at sige/synge, at man vil tjene Gud i alle forhold end rent faktisk at gøre det. Man ligger så mange planer selv i livet, men hvad nu hvis det slet ikke var den vej, Gud ville have at man skulle gå. Er vi da villige til at ændre kurs? .... ja, det er jo ikke fordi jeg kender svaret for andre, men jeg kender det for mig selv. Når jeg selv føler, at jeg får noget ud af noget, vil jeg gerne tjene Gud som min Herre. Men sagen er straks en anden, hvis ikke jeg føler, at dette er tilfældet!
En refleksiv tanke fra Honduras
/ Lars
Ingen kommentarer:
Send en kommentar