Lidt kort nyt her fra Emmanuel. Vi nyder solen, varmen og dermed muligheden for at være så meget udendørs, men vi må sige, at der er dage, hvor det faktisk er rarere at være indendøre eller i det mindste i skyggen. Som solhungrende dansker kan det selvfølgelig virke mærkeligt, men når temperaturen er på de 42 grader uden vind, er dét ikke lige sagen. En lærer fortalte at de på lørdag lokalt lover op til 48 grader, så mon ikke vi skal have gang i nogle vandaktiviteter hvis det holder stik. Så må vi jo håbe at der er vand i hanerne. Vi har haft lidt problemer på dette område for en uge siden.
En morgen i de mellemstore drenges hus hjalp jeg (Lars) med at hælde vand i deres krus, som drengene skulle bruge til deres morgenmad. Pludselig hoppede der en stor og fed frø op (næsten) i hovedet på mig. Jeg blev simpelthen så forskrækket at jeg skreg alt hvad jeg kunne. Heldigvis var det kun få der forstod hvad der egentlig skete, men så meget desto bedre. Man kunne jo blive et potentielt mobbeoffer ;-)
Dea bliver bare større og større. Hun forstår simpelthen så meget, men frustrationen er let at mærke, når hun prøver at give udtryk for noget som vi ikke forstår. Temperamentet fejler i hvert fald ingen ting. Hun kan nu sige Mami og Papi, skraldespand (skrspa), youghurt (jugu) og mange andre ting. Det er sjovt at følge med i.
Deas hverdag med Marie i totlerhuset
Alt er vel hos os.
Kh Marie, Dea og Lars




Hej Marie og Lars
SvarSletDejligt at læse at I har fået en god start på jeres nye tilværelse. Vi tænker på jer og glæder os til snart at fange jer på skype:)
Mange kærlige hilsner fra
Nicolaj og Mie